Tænk at der ligger en dejlige prinsesse-pige der inde.
Håber min prinsesse har det godt derinde i maven. <3
10. maj 2012
Håber min prinsesse har det godt derinde i maven. <3
8. maj 2012
Tonsvis af tanker !
Ja overskiften siger næsten sig selv. :(
Jeg fik et brev på lidt over 14 dage siden hvor der stod at jeg i følge nogle blodprøver der var blevet taget, venter et Rhesus-positivt barn. Jeg var grædefærdig da jeg læste brevet, da jeg viste hvad jeg nu skulle igennem.
Mange har prøvet at ligge en dæmper på min frustrationer omkring dette her. MEN det kan jeg altså ikke ! Tankerne flyver rundt i hovedet hele tiden, og når man går i uvisheden om ens barn har det godt, er altså rigtig ubehageligt.. :(
Jeg ved det er for mange svært at forstå, og har egentlig ikke lyst til at komme med en længere forklaring, da jeg i forvejen er meget fortvivlet og bekymret.
Jeg fik så et brev her i sidste uge fra Nykøbing F. sygehus, hvor der stod at jeg skulle følges og føde på Rigshospitalet, da jeg venter et rhesus-positivt barn og pga. af min antistof-titer bestemmelse ( Jeg har ikke nogen god forklaring, men i det andre graviditeter har denne ligget tårn højt) Og da mine 2 prinsesser der er kommet til verden havde samme blodtype som mig, betød det ingenting, at mine antistof-titer var så høje, der blev dog stadig holdt godt øje med mig og barnet. Men det er noget helt andet nu, hvor jeg venter et barn er der Rhesus-positivt, fordi jeg ved hvad det kan ende ud i.
Man håber jo altid det bedste, men tænker det væreste. Og ved godt at man skal lade være med at bruge alt sin energi og overskud på at tænke negative tanker, men syntes bare det er så mega meget svært, fordi man ved hvilken tilstand barnet går igennem nu.
Jeg syntes det er frustrende at man intet høre og bare skal gå i uvisheden om at vi et opkald eller et brev ind ad døren til en indkaldelse. Syntes det er længe undervejs specielt når man bare går og venter. Jeg håber vitterligt at jeg høre fra Riget i morgen, ellers så kontakter jeg dem igen. Jeg vil gerne snart have nogle svar, og kommet ud med de spørgsmål man går og gemmer på. Så man bare kan få en smule ro i sjælen.
Jeg sover rigtig uroligt om natten, og har af og til mareridt om noget forfærdeligt vil ske. Men så det godt det kun er drømme, men det jo bevist at drømme faktisk godt kan ske i virkeligheden, men lad os da virkelig ikke håbe det.
Jeg mærker stadig liv og det plejer at være gode tegn. Så vi håber alt er vel og at jeg kan få lov at gå det meste af min graviditet ud, så vores lille Zenia ikke skal ligge i kuvøse i flere måneder eller hvad ved jeg. Og så kunne det da bare være så meget federe hvis jeg fik lov at føde normalt igen, så vi undgår kejsersnit. Nå men i søde rare læser, jeg vil lukke dette indlæg ned, da jeg ikke har ret meget mere at skrive. Jeg havde bare brug for LUFT ! Og så vil jeg gerne sige tak fordi i gider at følge mig, i er sgu så fantastiske. <3
Men vi holder sammen som en familie bør, når det er allerværst <3
Elsker min familie højere end noget andet.
Jeg fik et brev på lidt over 14 dage siden hvor der stod at jeg i følge nogle blodprøver der var blevet taget, venter et Rhesus-positivt barn. Jeg var grædefærdig da jeg læste brevet, da jeg viste hvad jeg nu skulle igennem.
Mange har prøvet at ligge en dæmper på min frustrationer omkring dette her. MEN det kan jeg altså ikke ! Tankerne flyver rundt i hovedet hele tiden, og når man går i uvisheden om ens barn har det godt, er altså rigtig ubehageligt.. :(
Jeg ved det er for mange svært at forstå, og har egentlig ikke lyst til at komme med en længere forklaring, da jeg i forvejen er meget fortvivlet og bekymret.
Jeg fik så et brev her i sidste uge fra Nykøbing F. sygehus, hvor der stod at jeg skulle følges og føde på Rigshospitalet, da jeg venter et rhesus-positivt barn og pga. af min antistof-titer bestemmelse ( Jeg har ikke nogen god forklaring, men i det andre graviditeter har denne ligget tårn højt) Og da mine 2 prinsesser der er kommet til verden havde samme blodtype som mig, betød det ingenting, at mine antistof-titer var så høje, der blev dog stadig holdt godt øje med mig og barnet. Men det er noget helt andet nu, hvor jeg venter et barn er der Rhesus-positivt, fordi jeg ved hvad det kan ende ud i.
Man håber jo altid det bedste, men tænker det væreste. Og ved godt at man skal lade være med at bruge alt sin energi og overskud på at tænke negative tanker, men syntes bare det er så mega meget svært, fordi man ved hvilken tilstand barnet går igennem nu.
Jeg syntes det er frustrende at man intet høre og bare skal gå i uvisheden om at vi et opkald eller et brev ind ad døren til en indkaldelse. Syntes det er længe undervejs specielt når man bare går og venter. Jeg håber vitterligt at jeg høre fra Riget i morgen, ellers så kontakter jeg dem igen. Jeg vil gerne snart have nogle svar, og kommet ud med de spørgsmål man går og gemmer på. Så man bare kan få en smule ro i sjælen.
Jeg sover rigtig uroligt om natten, og har af og til mareridt om noget forfærdeligt vil ske. Men så det godt det kun er drømme, men det jo bevist at drømme faktisk godt kan ske i virkeligheden, men lad os da virkelig ikke håbe det.
Jeg mærker stadig liv og det plejer at være gode tegn. Så vi håber alt er vel og at jeg kan få lov at gå det meste af min graviditet ud, så vores lille Zenia ikke skal ligge i kuvøse i flere måneder eller hvad ved jeg. Og så kunne det da bare være så meget federe hvis jeg fik lov at føde normalt igen, så vi undgår kejsersnit. Nå men i søde rare læser, jeg vil lukke dette indlæg ned, da jeg ikke har ret meget mere at skrive. Jeg havde bare brug for LUFT ! Og så vil jeg gerne sige tak fordi i gider at følge mig, i er sgu så fantastiske. <3
Men vi holder sammen som en familie bør, når det er allerværst <3
Elsker min familie højere end noget andet.
10. apr. 2012
Jeg blev lige chokerede over mig selv, da jeg så dette billede. OMFG ! Puha for en størrelse jeg har. Jeg håber det er okay jeg satte det billede ind Gina, hvis du læser med. Men hold da kæft hvor jeg også savner dig smukke. Men seriøst det jo for ulækkert at jeg er så tyk, min hals og hovede går jo næsten ud i et. ö
Jeg var i dag på arbejde og der fik jeg mig også lidt af en øjenåbner, jeg var med nede for at træne en borger, og de simple øvelser vi lavede, var selv svære for mig. Det overbeviste mig bare om at jeg ikke ejer en muskel i kroppen og at jeg er i rigtig dårlig form, nu må det fandeme stoppe. Nu må der ske noget !
Derfor besluttede jeg mig for at lave lidt sundere mad til aftensmad i dag, noget jeg selv fandt på, og det endte med at smage rigtig godt faktisk. Her er lidt billeder :
Det eneste usunde ved denne ret er en enkelt cremefine på 7 % og hvide ris i stedet for brune. Må da også ærlig indrømme, at det smagte så godt at jeg nuppede 2 potioner. UPS ! :D Jeg tror måske ikke de andre var lige så begejstrede som jeg selv var, men pyt med det.
Her det færdige resultat serveret på en talerken.
9. apr. 2012
Hej alle sammen...
Jeg har nu ændrede lidt på min blog, da jeg syntes den trængte til et nyt look. Titlen har jeg lavet om, fordi jeg syntes den passer bedre, ved ikke hvad i syntes?
Håber i kan lide det nye design, jeg tror stadig jeg vi se om jeg kan små justere det lidt.
Nå men altså her går det jo super godt for tiden. På fredag d. 13 April bliver en fantastisk dag, vi skal nemlig til scanning den dag, og forhåbentlig får vi kønnet afvide på barnet. Jeg håber vores lille guldklump har det godt derinde. jeg er 19+0 i dag, så om en lille uges tid er jeg halvvejs, det er da bare så fantastisk som noget kan være. Selvom det er min tredje graviditet inde for 3 år så er følelsen ligeså skøn hver gang.
Jeg er ked af at jeg ikke blogger så tit, men har ikke haft tid eller overskud, som jeg skriver i nogle andre indlægs også. Måske det er pga. Graviditeten eller måske bare fordi jeg er såp overvægtig som jeg er. Det ved jeg faktisk ikke. Men en ting er sikkert, de kilo skal af, når jeg har født. Blod, sved og tårer ! Færdig slut !
Håber i vil følge mig og jeg kan inspirere nogle til at tage kampen op også. Det er altid rart når man ikke står alene med det. Men en ting er altid 100 % sikkert, det er altid ens egen skyld man netop står hvor man står i dag. Hvis man vil lave om på det, må man selv rette op på det, der er ingen andre der kan gøre det for en. Men de kan støtte og bakke en op, så man bliver mere motiveret for at kæmpe, og det er lige præcis hvad jeg har tænkt mig at gøre, at kæmpe, den kamp jeg har tabt på gulvet så mange gange.
Hvis jeg ikke snart stoppe det her mad svineri, så ender det galt og jeg vil måske aldrig kunne være så aktiv med mine børn som jeg altid har drømt om. Eller gå i tøjbutikker igen, uden at føle sig dum hver gang man tror man kan komme ned en sådan en smart og smuk kjole, eller hvad det nu måtte være. Det giver et nederlag hver gang, og det giver bestemt ikke en nogle form for motivation, fordi man jo bare tænker for sig selv, jeg kommer jo bare alligevel aldrig ned i den kjole, og så spare man også de penge, men mindst en halvtime senere finder man sig selv på den lokale grillbar, eller hvad ved jeg, og så får man brugt pengene alligevel. Jeg aner ikke om jeg er den eneste der har det sådan, men sådan syntes jeg det oftes har været når man har fået et nederlag. MEN ! nu må det være slut !
Nå i søde og rare medmennesker nu vil jeg slutte af, kl er nu 21.45 og har nogle meget frisk piger i morgen som står tidligt op. See you later !
Jeg har nu ændrede lidt på min blog, da jeg syntes den trængte til et nyt look. Titlen har jeg lavet om, fordi jeg syntes den passer bedre, ved ikke hvad i syntes?
Håber i kan lide det nye design, jeg tror stadig jeg vi se om jeg kan små justere det lidt.
Nå men altså her går det jo super godt for tiden. På fredag d. 13 April bliver en fantastisk dag, vi skal nemlig til scanning den dag, og forhåbentlig får vi kønnet afvide på barnet. Jeg håber vores lille guldklump har det godt derinde. jeg er 19+0 i dag, så om en lille uges tid er jeg halvvejs, det er da bare så fantastisk som noget kan være. Selvom det er min tredje graviditet inde for 3 år så er følelsen ligeså skøn hver gang.
Jeg er ked af at jeg ikke blogger så tit, men har ikke haft tid eller overskud, som jeg skriver i nogle andre indlægs også. Måske det er pga. Graviditeten eller måske bare fordi jeg er såp overvægtig som jeg er. Det ved jeg faktisk ikke. Men en ting er sikkert, de kilo skal af, når jeg har født. Blod, sved og tårer ! Færdig slut !
Håber i vil følge mig og jeg kan inspirere nogle til at tage kampen op også. Det er altid rart når man ikke står alene med det. Men en ting er altid 100 % sikkert, det er altid ens egen skyld man netop står hvor man står i dag. Hvis man vil lave om på det, må man selv rette op på det, der er ingen andre der kan gøre det for en. Men de kan støtte og bakke en op, så man bliver mere motiveret for at kæmpe, og det er lige præcis hvad jeg har tænkt mig at gøre, at kæmpe, den kamp jeg har tabt på gulvet så mange gange.
Hvis jeg ikke snart stoppe det her mad svineri, så ender det galt og jeg vil måske aldrig kunne være så aktiv med mine børn som jeg altid har drømt om. Eller gå i tøjbutikker igen, uden at føle sig dum hver gang man tror man kan komme ned en sådan en smart og smuk kjole, eller hvad det nu måtte være. Det giver et nederlag hver gang, og det giver bestemt ikke en nogle form for motivation, fordi man jo bare tænker for sig selv, jeg kommer jo bare alligevel aldrig ned i den kjole, og så spare man også de penge, men mindst en halvtime senere finder man sig selv på den lokale grillbar, eller hvad ved jeg, og så får man brugt pengene alligevel. Jeg aner ikke om jeg er den eneste der har det sådan, men sådan syntes jeg det oftes har været når man har fået et nederlag. MEN ! nu må det være slut !
Nå i søde og rare medmennesker nu vil jeg slutte af, kl er nu 21.45 og har nogle meget frisk piger i morgen som står tidligt op. See you later !
28. feb. 2012
at the hospital...
Søndag aften d. 26/6-12 Besluttede Tommy & jeg mig for at kontakte Lægevagten, da Julie havde høj og hostede en del.
Det startede faktisk lørdag aften, men det blev værre søndag op ad dagen. Og da vi nåede aftenen tog jeg hendes tempratur for at se hvor høj hendes feber var. Og den lå på 39.1 så den var forholdvis høj. Hun fik lov at sidde i sofaen ved siden af mig inden hun skulle i seng. Men pludselig får jeg set på hende og så sidder hun og gynger rundt og ruller med øjnene, hvilkede chokere mig rigtig, rigtig meget. Jeg spørg hende om hun ikke vil ned og ligge lidt, men svaret er nej. Hun vågner lidt op igen, men ikke mindre end 2 min, efter sidder hun sådan igen, og der beslutter jeg mig for at ligge hende ned og ringe til lægevagten. pøj for en grim oplevelse siger jeg bare.. :(
Da jeg ringer er der 9 min. ventetid, typisk ikke?! Nå men når jeg endelig kommer igennem, er det en meget flink dame i den anden ende som tager telefonen, jeg vil tro jeg har lydt helt vildt chokeret og medtaget af det der lige sker på nuværende. Jeg fortæller hende om hendes tilstand osv. Og hun siger at vi skal tage til vagtlægen i frederikshavn og sige til lægen vi skal springe køen over. Og når hun siger det kan man næsten ikke andet end at smile, fordi man er helt lettet over vi kan få lov til det, det høre jo ellers til sjældentheder. Nå man vi igang med at pakke ungerne sammen og afsted til vagtlægen. Da vi ankommer er der faktisk slet ikke nogen kø at springe over, så det kunne jo ikke være bedre. Da lægevagten kommer ud, siger han allerede inden vi kommer ind, at det ser jo meget bedre ud end der var beskrevet på hans skærm, så jeg måtte lige fortælle ham at det var også meget slemt derhjemme, men at det måtte være luften der havde kvikket Julie lidt op igen. Han undersøger hende og siger så, ja hun skal indlægges på Hjørring sygehus børneafdeling. Og Tommy & jeg kigger meget forvirret på hinanden, for han jo for kort tid siden sagde det så ud til hendes tilstand så fint ud. Vi spørg så ind til om vi skal hjem og hente bleer og alt det, men beskeden var bare vi skulle køre direkte. Så vi køre derfra og er begge noget overraskede over at vi skulle indlægges.
Da vi ankommer til hjørring sygehus modtagelsen, får vi at vide vi lige skal vente på en sygeplejeske, der går lidt tid og da hun så endelig kommer, bliver vi vist´ind på en undersøgelses stue hvor vi når at måde 5 personer i alt. Og selvom Julie er meget sløj er hun dog frisk nok til at reagere på alle de her mennekser, hun blev simpelthen så ked af det hver gang der kom en ny ind ad døren. Hun fik taget blodprøve som hun klarede super godt og endda uden bedøvelse. Og blev stukkede i fingeren, hvor hun derefter fik plaster på fingeren og fik tegnet en mand på. Det syntes hun var meget sjovt. Hun fik 2 små plastik dyr også. Da hun var blevet undersøgt der, skulle hun hen og have taget røgen af sine lunger, og først derefter blev vi fulgt op på en stue på børneafdeling og da vi havde mistanke om at Julie har skoldkopper, blev det på en isolationsstue, og så måtte vi ikke gå andre steder hen, vi måtte kun være på stuen, det var ligesom et fængsel.. :/
Julie blev undersøgt flere gange om dagen og skulle have maske. Vi fik yderligere mere at vide, at vi skulle søge for at Julie fik noget mad og drikke i sig for at hun hurtigere kunne kommer sig, men det var nu letter sagt end gjort. Også selv om man loggede med is, sodavand óg meget, meget mere. Det var bestemt ikke nemt. De havde snakket om sonde hvis hun ikke vil indtage noget og det måtte vi jo prøve at forklare hende, og det ville hun bestemt ikke, så der røg da lidt ned i den lille mave.
Vi fik af vide hun har fået noget virus på den højre lunge som de ikke kan behandle, de kan kun behandle de symptomer der kommer. Og i Julies tilfælde er det med astma maske og pernodil. Og hun er bare så sej til at indtage begge dele.
Den sidste aften/nat kald det hvad i vil, kl. har været omkring halv 12 om aftnen/natten. Og Julie & jeg lå og sov i vores bedste søvn. vågner jeg med et sæt, da en sygeplejeske pludselig tænder noget skapt lys. Og siger til mig, nå er du klar til at give Julie sin maske, ja siger jeg, men tænker kunne i ikke bare have ladet os sove, nu hvor vi endelig var faldt i søvn. Sygeplejesken gør klar, og jeg ligger og prøver på at få øjne hvilket er virkelig svært når man fra forrige nat kun fik 3 timers søvn.. :( Men til min store overraskelse på en meget væmmelig måde, opdager jeg sygeplejesken bare går i gang uden at vække Julie først og forberede Julie på at nu skal hun have taget sin tempratur osv. Så hun begynder at trække Julies bukser ned og Julie siger så imens hun sover av. Men da sygeplejesken først stikker termometeret op i numsen på Julie, skringer Julie op som en stukket gris og begynder at rejse sig, jeg får en hel klump i halsen og får sagt noget i stil med åååh Julie dog. Og tænker for mig selv, at jeg havde lyst til at råbe hende sygeplejesken ind i hovedet hvad fanden hun havde gang i. Hun får Julie over til mig, mens Julie dog stadig har termometeret oppe i numsen. Julie ryster over hele kroppen og græder fuldstændig uhæmmet, så jeg prøver at få hende til ro, men det er jo en fuldstændig umulig opgave, hun har jo fået et chok for livet. Stakkels barn.. :( Nå men oven på den meget dårlige oplevelse falder hun endelig til ro og sover videre da hun får sin maske. Jeg krummer stadig tær bare ved tanken om den oplevelse.
Jeg skulle så i dag d. 28/2-12 prøve at tage hendes tempratur igen, prøv at spørg om det var en svær opgave?! Det tog mig vel 20 min. bare at få termometeret ind i numsen på hende.. :( Det bare ikke sjovt.
Nå men vi fik da endelig lov at komme hjem i dag, men vi skal stadig være over hende med at hun får rigelig at mad og drikke indebords. Og så skal hun have sine masker hver 3 time.. Og så håber vi på det hjælper.. Undskyld det lange indlæg, men havde bare behov for at få det skrevet ned. I behøver ikke at læse det, hvis i ikke gider.
Håber i allesammen har det godt. <3
Det startede faktisk lørdag aften, men det blev værre søndag op ad dagen. Og da vi nåede aftenen tog jeg hendes tempratur for at se hvor høj hendes feber var. Og den lå på 39.1 så den var forholdvis høj. Hun fik lov at sidde i sofaen ved siden af mig inden hun skulle i seng. Men pludselig får jeg set på hende og så sidder hun og gynger rundt og ruller med øjnene, hvilkede chokere mig rigtig, rigtig meget. Jeg spørg hende om hun ikke vil ned og ligge lidt, men svaret er nej. Hun vågner lidt op igen, men ikke mindre end 2 min, efter sidder hun sådan igen, og der beslutter jeg mig for at ligge hende ned og ringe til lægevagten. pøj for en grim oplevelse siger jeg bare.. :(
Da jeg ringer er der 9 min. ventetid, typisk ikke?! Nå men når jeg endelig kommer igennem, er det en meget flink dame i den anden ende som tager telefonen, jeg vil tro jeg har lydt helt vildt chokeret og medtaget af det der lige sker på nuværende. Jeg fortæller hende om hendes tilstand osv. Og hun siger at vi skal tage til vagtlægen i frederikshavn og sige til lægen vi skal springe køen over. Og når hun siger det kan man næsten ikke andet end at smile, fordi man er helt lettet over vi kan få lov til det, det høre jo ellers til sjældentheder. Nå man vi igang med at pakke ungerne sammen og afsted til vagtlægen. Da vi ankommer er der faktisk slet ikke nogen kø at springe over, så det kunne jo ikke være bedre. Da lægevagten kommer ud, siger han allerede inden vi kommer ind, at det ser jo meget bedre ud end der var beskrevet på hans skærm, så jeg måtte lige fortælle ham at det var også meget slemt derhjemme, men at det måtte være luften der havde kvikket Julie lidt op igen. Han undersøger hende og siger så, ja hun skal indlægges på Hjørring sygehus børneafdeling. Og Tommy & jeg kigger meget forvirret på hinanden, for han jo for kort tid siden sagde det så ud til hendes tilstand så fint ud. Vi spørg så ind til om vi skal hjem og hente bleer og alt det, men beskeden var bare vi skulle køre direkte. Så vi køre derfra og er begge noget overraskede over at vi skulle indlægges.
Da vi ankommer til hjørring sygehus modtagelsen, får vi at vide vi lige skal vente på en sygeplejeske, der går lidt tid og da hun så endelig kommer, bliver vi vist´ind på en undersøgelses stue hvor vi når at måde 5 personer i alt. Og selvom Julie er meget sløj er hun dog frisk nok til at reagere på alle de her mennekser, hun blev simpelthen så ked af det hver gang der kom en ny ind ad døren. Hun fik taget blodprøve som hun klarede super godt og endda uden bedøvelse. Og blev stukkede i fingeren, hvor hun derefter fik plaster på fingeren og fik tegnet en mand på. Det syntes hun var meget sjovt. Hun fik 2 små plastik dyr også. Da hun var blevet undersøgt der, skulle hun hen og have taget røgen af sine lunger, og først derefter blev vi fulgt op på en stue på børneafdeling og da vi havde mistanke om at Julie har skoldkopper, blev det på en isolationsstue, og så måtte vi ikke gå andre steder hen, vi måtte kun være på stuen, det var ligesom et fængsel.. :/
Julie blev undersøgt flere gange om dagen og skulle have maske. Vi fik yderligere mere at vide, at vi skulle søge for at Julie fik noget mad og drikke i sig for at hun hurtigere kunne kommer sig, men det var nu letter sagt end gjort. Også selv om man loggede med is, sodavand óg meget, meget mere. Det var bestemt ikke nemt. De havde snakket om sonde hvis hun ikke vil indtage noget og det måtte vi jo prøve at forklare hende, og det ville hun bestemt ikke, så der røg da lidt ned i den lille mave.
Vi fik af vide hun har fået noget virus på den højre lunge som de ikke kan behandle, de kan kun behandle de symptomer der kommer. Og i Julies tilfælde er det med astma maske og pernodil. Og hun er bare så sej til at indtage begge dele.
Den sidste aften/nat kald det hvad i vil, kl. har været omkring halv 12 om aftnen/natten. Og Julie & jeg lå og sov i vores bedste søvn. vågner jeg med et sæt, da en sygeplejeske pludselig tænder noget skapt lys. Og siger til mig, nå er du klar til at give Julie sin maske, ja siger jeg, men tænker kunne i ikke bare have ladet os sove, nu hvor vi endelig var faldt i søvn. Sygeplejesken gør klar, og jeg ligger og prøver på at få øjne hvilket er virkelig svært når man fra forrige nat kun fik 3 timers søvn.. :( Men til min store overraskelse på en meget væmmelig måde, opdager jeg sygeplejesken bare går i gang uden at vække Julie først og forberede Julie på at nu skal hun have taget sin tempratur osv. Så hun begynder at trække Julies bukser ned og Julie siger så imens hun sover av. Men da sygeplejesken først stikker termometeret op i numsen på Julie, skringer Julie op som en stukket gris og begynder at rejse sig, jeg får en hel klump i halsen og får sagt noget i stil med åååh Julie dog. Og tænker for mig selv, at jeg havde lyst til at råbe hende sygeplejesken ind i hovedet hvad fanden hun havde gang i. Hun får Julie over til mig, mens Julie dog stadig har termometeret oppe i numsen. Julie ryster over hele kroppen og græder fuldstændig uhæmmet, så jeg prøver at få hende til ro, men det er jo en fuldstændig umulig opgave, hun har jo fået et chok for livet. Stakkels barn.. :( Nå men oven på den meget dårlige oplevelse falder hun endelig til ro og sover videre da hun får sin maske. Jeg krummer stadig tær bare ved tanken om den oplevelse.
Jeg skulle så i dag d. 28/2-12 prøve at tage hendes tempratur igen, prøv at spørg om det var en svær opgave?! Det tog mig vel 20 min. bare at få termometeret ind i numsen på hende.. :( Det bare ikke sjovt.
Nå men vi fik da endelig lov at komme hjem i dag, men vi skal stadig være over hende med at hun får rigelig at mad og drikke indebords. Og så skal hun have sine masker hver 3 time.. Og så håber vi på det hjælper.. Undskyld det lange indlæg, men havde bare behov for at få det skrevet ned. I behøver ikke at læse det, hvis i ikke gider.
Håber i allesammen har det godt. <3
25. jan. 2012
...........
Jeg har lige nogle billeder jeg gerne vil dele med jer, tag jer ikke af det der bliver vist på billederne, jeg er ikke særlig stolt af det selv. Men syntes nu alligevel jeg vil vise jer det.
http://www.facebook.com/media/set/?set=a.10150255782399718.342269.636024717&type=1#!/media/set/?set=a.10150255782399718.342269.636024717&type=1
Da jeg ikke kunne sætte billederne ind her måtte jeg gøre det på linket ovenover. Det er de sidste 3 billeder i albumet. Syntes bare det rimelig vildt at jeg har tabt mig så meget på min ben og numse, men ikke er gået yderligere ned i vægt. Men det da rart når det kan mærkes på tøjet, så må det jo være fordi der sker noget. Håber alle jer dejlige læser nyder min blog selvom den ikke er speciel aktiv her på det sidste. Og håber i har det godt.
Mathilde min dejlige datter har fået sine første 2 tænder og Julie er bare blevet så stor en pige så hun slet ikke er ked af at komme i dagpleje mere, det bare skønt når det er sådan. <3 Elsker mine prinsesser.
Nå, så små vi se hvornår jeg tager mig tid til at skrive igen. Kan i nu have det rigtig godt og passe på jer selv.
http://www.facebook.com/media/set/?set=a.10150255782399718.342269.636024717&type=1#!/media/set/?set=a.10150255782399718.342269.636024717&type=1
Da jeg ikke kunne sætte billederne ind her måtte jeg gøre det på linket ovenover. Det er de sidste 3 billeder i albumet. Syntes bare det rimelig vildt at jeg har tabt mig så meget på min ben og numse, men ikke er gået yderligere ned i vægt. Men det da rart når det kan mærkes på tøjet, så må det jo være fordi der sker noget. Håber alle jer dejlige læser nyder min blog selvom den ikke er speciel aktiv her på det sidste. Og håber i har det godt.
Mathilde min dejlige datter har fået sine første 2 tænder og Julie er bare blevet så stor en pige så hun slet ikke er ked af at komme i dagpleje mere, det bare skønt når det er sådan. <3 Elsker mine prinsesser.
Nå, så små vi se hvornår jeg tager mig tid til at skrive igen. Kan i nu have det rigtig godt og passe på jer selv.
12. jan. 2012
Here we go again !
Utroligt men sandt, jeg har tabt mig 2 kg på 14 dage, ved ikke hvad der sker, det må være vores "dejlige" trapper helt op til 2. sal
Jeg forstår det ikke helt, for har intet gjort, men det måske bare det jeg skal forsætte med så. :D
Jeg skal til møde på Jobcenteret i dag, jeg gider ikke rigtigt, men vil man have sine penge, må man jo gøre noget for det. Jeg bliver nok sendt i noget aktivering, Yaaarh lige det man allermest har lyst til, or not.
Så får vi gæster i dag som bliver hele weekenden, Ej hvor bliver det bare hyggeligt altså. Jeg glæder mig helt vildt, trist vi ikke har så mange penge så vi kunne have vist dem lidt af byen og måske opleve et eller andet, men det må vente til pengebeholdningen er større.
Kender i det når i skal holde noget hemmeligt, og man er bare lige ved at springe fordi man ikke må sige noget. Det er altså svært, men sådan er det jo bare. :) Håber alle mine læser har det godt, og er ked af jeg ikke blogger så tit mere, men jeg syntes bare ikke jeg kan tage mig tiden til at skrive noget, og så går luften også lidt af ballonen når det faktisk skulle handle om mit sunde liv, som ikke er specielt sundt.
Nå nok om det, jeg må videre. Kan i nu have det godt og hygge jer.
Ps. Mor & Far jeg elsker jer over alt på denne jord og det må i ikke tvivle på. <3
Jeg forstår det ikke helt, for har intet gjort, men det måske bare det jeg skal forsætte med så. :D
Jeg skal til møde på Jobcenteret i dag, jeg gider ikke rigtigt, men vil man have sine penge, må man jo gøre noget for det. Jeg bliver nok sendt i noget aktivering, Yaaarh lige det man allermest har lyst til, or not.
Så får vi gæster i dag som bliver hele weekenden, Ej hvor bliver det bare hyggeligt altså. Jeg glæder mig helt vildt, trist vi ikke har så mange penge så vi kunne have vist dem lidt af byen og måske opleve et eller andet, men det må vente til pengebeholdningen er større.
Kender i det når i skal holde noget hemmeligt, og man er bare lige ved at springe fordi man ikke må sige noget. Det er altså svært, men sådan er det jo bare. :) Håber alle mine læser har det godt, og er ked af jeg ikke blogger så tit mere, men jeg syntes bare ikke jeg kan tage mig tiden til at skrive noget, og så går luften også lidt af ballonen når det faktisk skulle handle om mit sunde liv, som ikke er specielt sundt.
Nå nok om det, jeg må videre. Kan i nu have det godt og hygge jer.
Ps. Mor & Far jeg elsker jer over alt på denne jord og det må i ikke tvivle på. <3
Abonner på:
Indlæg (Atom)