15. marts 2013

Jeg kæmper stadig !

Hej mine kære læser..


Som overskrevet siger, kæmper jeg stadig med de mange kilo.. Og hver gang jeg falder i er det et kæmpe nederlag hver gang. Og jeg føler bare jeg konstant løber panden mod muren, ligesom om jeg slet ikke kan bryde den her tykke, tykke mur, den er bare sten HÅRD. :(
Det jo ikke kun mine kilo jeg skal kæmpe med, men også alt det på det psykiske plan. Og skal jeg være ærlig, så står det ret skidt til.

Jeg havde mit første møde med min psykolog d. 1/2-13 og har nu haft 2 aftaler med psykologen efterfølgende som h*n har aflyst, og nu det snart ved at være 2 måneder siden jeg var der første gang, og kan huske jeg har skrevet noget om jeg syntes der gik længe imellem min første gang og anden gang jeg fik en tid, men dette her er slet ikke iorden, jeg kan godt se der kan komme noget i vejen osv. Men lad os nu tage et eksempel hvis jeg nu virkelig og jeg mener VIRKELIG været nede i kuldkælderen kunne jeg jo have forsøgt at tage mit liv mindst 20 gange på den tid jeg ikke har været til samtale, heldigvis er dette ikke helt tilfælde fordi jeg har en fantastisk familie og nogle skønne venner & veninder. Men sådan når man lige tænker over det, syntes jeg bare ikke det er okay !

Men som sagt jeg har det faktisk ikke ret godt, jeg føler ikke rigtig der er noget der fungere for mig mere, jeg føler mig rent udsagt som en fiasko og det er på trods af alle mine nærmeste bliver ved med at prøve på at banke ind i den øverste at det er jeg ikke. Men jeg tror bare ikke noget kan ændre min opfattelse før jeg sådan selv kan se det med mine egne øjne, men på nuværende kan jeg ikke. Jeg har svært ved at snakke åbent om det her foran min familie sådan face to face, fordi jeg ikke føler jeg kan forklare mig ordenligt så de forstår hvordan jeg har det. Det svært at stå her alene på den anden side og se hvordan folk nærmest råber til mig jeg skal skynde mig at hoppe over på den anden side, inden jeg falder ned i det kæmpe sorte hul. Jeg føler jeg kæmper alt hvad jeg kan, men for hver gang jeg falde, ryger jeg bare et hak længere ned mod bunden. :(

Der er sket lidt efter jeg skrev sidst, kan ikke huske om jeg fik fortalt jeg havde fået arbejde i november måned sidste år, hos en privat hjemmepleje i vordingborg. Jeg sagde op i mandags d. 11/3-13 fordi de virkelig kørte psykisk på folk, til sidst fik jeg sommerfulge i maven når mit vækkeur ringede om morgen og måtte på wc inden jeg kørte, og hele vejen der op havde jeg ondt i maven og hver dag prøvede jeg at finde nye undskyldninger for jeg ikke kunne komme på arbejde (inde i mit hovede) Ja jeg kunne absolut ikke lide at være der. Jeg tog en snak med fagforeningen, som fortalte mig alt det jeg godt viste i forvejen med at jeg skulle søge noget nyt før jeg sagde op osv. for ellers ville jeg få karantæne, hun bad om en kopi af min ansættelses kontrakt og læste den igennem og sagde de faktisk havde modsagt sig selv i kontrakten, så det alligevel kom mig til gode, så hun sagde til mig (det som jeg håbede på hun ville sige) At  nu kunne jeg gå hjem og sige op uden det fik konsekvenser for mig. Jeg var så lykkelig. Jeg vil sige det har hjulpet lidt på mit humør og ikke mindst maven at komme væk fra det sted, men min psykiske dårlig tilstand den kommer stadig i tide og utide.. :/ Håber snart jeg får det bedre. Jeg har en tid hos pykologen på fredag d. 22/3-13 hvis det så holder stik, jeg krydser alt hvad jeg kan.

Puha det blev vist lidt langt, SORRY ! :D

2 kommentarer:

  1. CHRISTINA! Du er et af de mest fantastiske mennesker jeg kender! <3 Jeg håber virkelig ikke at din tid bliver aflyst igen! :( Det er jo bare lort... Men hvor det glæder mig at høre ang dit arbejde som vi også snakkede om her den anden dag. Sådan! Så ka' de sgu lære det kan de... :b dumme dumme dem!
    Håber det bedste for dig smukke og så må vi jo snart holde tøsehygge ;) (Jeg lover at skrive næste gang) :D

    SvarSlet
  2. MIE.. Det er dig der er et fantastisk menneske <3 Jeg håber virkelig heller ikke han aflyser næste gang ! Jeg er så lykkelig for jeg kom væk fra den arbejdsplads de fortjente mig ikke.. BUM ! Jeg vil glæder mig til at vi snart kan ses igen og lave et eller andet hyggeligt sammen.. :)

    SvarSlet