Brug for LUFT !

Jeg har længe ville skrive blog, har bare ikke fået taget mig sammen. Der er sket meget siden sidst jeg skrev. Og magter faktisk ikke at skulle huske at skrive det hele ned.

Men kan starte med at fortælle jeg i denne uge fik helt ny mobil, nemlig en Galaxy s 3 og den er super fed og kunne ikke være mere tilfreds med den.

Er den ikke bare fin :)

Jeg burde måske være lykkelig, jeg har tag over hovedet, får mad på bordet hver dag og så har jeg bare den mest fantastiske familie. Men jeg er ikke lykkelig, jeg er træt, irretabel og slet, slet ikke til at være i nærheden af for tiden. Jeg er sur 70 % af tiden, jeg brokker mig over det mindste og er langt fra taknemmelig nok !
Det væreste er, at jeg selv kan se det, og det er forfærdeligt. Jeg går dagligt og tager smertestillende, fordi jeg lider af voldsomme smerter, men min vrede og sorg over jeg har det sådan, går desværre ud over min nærmeste, jeg hader det er sådan.

I dag var ikke en undtagelse, vi har været til scanning i dag, der er knapt 1 måned til Termin, det hele gik faktisk overraskende godt, hvilket jeg er super glad for. Men smerterne jeg går med er så stærke for tiden at de bare hele tiden kun minder mig om det negative jeg går igennem. Jeg har simpelthen råbte og skældt ud ( og jeg lyver ikke når jeg siger jeg har været mega hisig i dag) Mine piger vil jo bare lege og være tæt på mig, og dette glæder jeg mig ikke engang over, tvært imod, jeg bliver så sur når min børn hænger op af benene på mig og hvis Tommy så ikke har været tilstede mens det er sket, bliver jeg rigtig sur på ham, og skælder ham ud, og minder ham om hvor ond han er bare at efterlade mig når jeg har så ondt osv. Jeg føler mig bare som en rigtig djævl.

Nå, men da jeg stod og lavede aftensmad i dag, var Tommy ude for at ordne have, og smerterne, pigerne om mine ben og selv aftensmaden/borddækningen, var bare dråben der fik bæret til at flyde over for mig i dag. Jeg begyndte at stortude lige inden Tommy kom ind ad døren. Og Julie Prøvede at trøste mig, og sige jeg ikke skulle være ked af det, og sagde endda undskyld, jeg fik det simpelthen så dårligt, bare det jeg skal skrive det nu, får jeg tårer i øjnene. Men da Tommy så kommer op, begynder han at lege lidt med pigerne og tænder lidt musik, men jeg er stadig græde færdig, jeg begynder på det tidspunkt først at dække bordet færdig og gøre pigernes mad klar og begynder så at skælde Tommy ud over han ikke tager over når han kan se, hvor dårligt jeg har det, og da jeg er færdig, siger jeg til ham, at han lige så godt kunne have blevet udenfor. Tror den ramte ham, og tror virkelig han kunne, ikke bare se men mærke på mig, nu var det altså nok.
For han kom hen for at hjælpe mig med at skubbe min stol ind, gav mig et kæmpe knus og efterfølgende en masse kys.
Og der begyndte jeg da først at tude, jeg undskyldte mig selv mange gange og sagde at jeg havde det forfærdeligt, og jeg var ked af det skulle gå udover ham og pigerne. Men tænkt sig, det knus og de kys var nok til jeg glemte alt om mine smerter under hele middagen. Skal der virkelig ikke mere til.

Jeg elsker min familie, og det håber jeg virkelig ikke de er i tvivl om. Uden dem var jeg intet. <3

Tak for LUFT ! Havde jeg lige brug for. Håber alle mine læser har det godt.