Alle de tider med veninderne, er bare forsvundet sammen med alle årene. Jeg savner virkelig den tid, hvor du bare lige kunne sms til hinanden og så fandt man ud at lave noget sammen. Syntes efter man fik kæreste på og derefter børn så er Emnet "Veninder" bare skrumpet ind til minimal. Er man blevet alt for voksen til det? Eller kan man overhovedet blive for voksen til det? Jeg savner en veninde, som jeg kan snakkede med om alt, en der kan sige sin mening til mig, når den er nødvendig, en jeg kan opleve en masse med, både med og uden mine børn. En der kan tåle et nej, hvis man ikke lige lyster. En man kan stole på. Ja i det store hele "Bedste veninde"
Mit selvværd skraber også virkelig bunden for tiden, syntes min graviditet har været meget lang og syntes bare den sidste månede af min graviditet gerne må gå sindsyg stærkt. Jeg savner at kunne bevæge mig som alle andre folk, og føler mig mere eller mindre som en flodhest x 2.. Og Motivationen til at Motionere og ændre kostvaner er større end som aldrig før. Jeg syntes det piner mig jeg ikke rigtig kan gå igang når jeg nu føler mig så klar på noget. Jeg kan jo have lov at håbe at motivationen bliver ved med at være stor, har nemlig overvejet at springe på den der Dukan kuren når jeg har født, den skulle være ret effektiv har jeg hørt og har også bestilt bogen, som udkommer på dansk her d. 28 aug. Det glæder jeg mig vildt til. Jeg vil have mit gamle jeg igen. Starte på en frisk eller hvad man nu skal sige. Nå jeg har ikke så meget mere at sige. Forsat god dag alle i dejlige læser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar