8. maj 2012

Tonsvis af tanker !

Ja overskiften siger næsten sig selv. :(

Jeg fik et brev på lidt over 14 dage siden hvor der stod at jeg i følge nogle blodprøver der var blevet taget, venter et Rhesus-positivt barn. Jeg var grædefærdig da jeg læste brevet, da jeg viste hvad jeg nu skulle igennem.
Mange har prøvet at ligge en dæmper på min frustrationer omkring dette her. MEN det kan jeg altså ikke ! Tankerne flyver rundt i hovedet hele tiden, og når man går i uvisheden om ens barn har det godt, er altså rigtig ubehageligt.. :(

Jeg ved det er for mange svært at forstå, og har egentlig ikke lyst til at komme med en længere forklaring, da jeg i forvejen er meget fortvivlet og bekymret.

Jeg fik så et brev her i sidste uge fra Nykøbing F. sygehus, hvor der stod at jeg skulle følges og føde på Rigshospitalet, da jeg venter et rhesus-positivt barn og pga. af min antistof-titer bestemmelse ( Jeg har ikke nogen god forklaring, men i det andre graviditeter har denne ligget tårn højt) Og da mine 2 prinsesser der er kommet til verden havde samme blodtype som mig, betød det ingenting, at mine antistof-titer var så høje, der blev dog stadig holdt godt øje med mig og barnet. Men det er noget helt andet nu, hvor jeg venter et barn er der Rhesus-positivt, fordi jeg ved hvad det kan ende ud i.








Man håber jo altid det bedste, men tænker det væreste. Og ved godt at man skal lade være med at bruge alt sin energi og overskud på at tænke negative tanker, men syntes bare det er så mega meget svært, fordi man ved hvilken tilstand barnet går igennem nu.
Jeg syntes det er frustrende at man intet høre og bare skal gå i uvisheden om at vi et opkald eller et brev ind ad døren til en indkaldelse. Syntes det er længe undervejs specielt når man bare går og venter. Jeg håber vitterligt at jeg høre fra Riget i morgen, ellers så kontakter jeg dem igen. Jeg vil gerne snart have nogle svar, og kommet ud med de spørgsmål man går og gemmer på. Så man bare kan få en smule ro i sjælen.

Jeg sover rigtig uroligt om natten, og har af og til mareridt om noget forfærdeligt vil ske. Men så det godt det kun er drømme, men det jo bevist at drømme faktisk godt kan ske i virkeligheden, men lad os da virkelig ikke håbe det.





Jeg mærker stadig liv og det plejer at være gode tegn. Så vi håber alt er vel og at jeg kan få lov at gå det meste af min graviditet ud, så vores lille Zenia ikke skal ligge i kuvøse i flere måneder eller hvad ved jeg. Og så kunne det da bare være så meget federe hvis jeg fik lov at føde normalt igen, så vi undgår kejsersnit. Nå men i søde rare læser, jeg vil lukke dette indlæg ned, da jeg ikke har ret meget mere at skrive. Jeg havde bare brug for LUFT ! Og så vil jeg gerne sige tak fordi i gider at følge mig, i er sgu så fantastiske. <3


                           Men vi holder sammen som en familie bør, når det er allerværst <3
                                          Elsker min familie højere end noget andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar