Søndag aften d. 26/6-12 Besluttede Tommy & jeg mig for at kontakte Lægevagten, da Julie havde høj og hostede en del.
Det startede faktisk lørdag aften, men det blev værre søndag op ad dagen. Og da vi nåede aftenen tog jeg hendes tempratur for at se hvor høj hendes feber var. Og den lå på 39.1 så den var forholdvis høj. Hun fik lov at sidde i sofaen ved siden af mig inden hun skulle i seng. Men pludselig får jeg set på hende og så sidder hun og gynger rundt og ruller med øjnene, hvilkede chokere mig rigtig, rigtig meget. Jeg spørg hende om hun ikke vil ned og ligge lidt, men svaret er nej. Hun vågner lidt op igen, men ikke mindre end 2 min, efter sidder hun sådan igen, og der beslutter jeg mig for at ligge hende ned og ringe til lægevagten. pøj for en grim oplevelse siger jeg bare.. :(
Da jeg ringer er der 9 min. ventetid, typisk ikke?! Nå men når jeg endelig kommer igennem, er det en meget flink dame i den anden ende som tager telefonen, jeg vil tro jeg har lydt helt vildt chokeret og medtaget af det der lige sker på nuværende. Jeg fortæller hende om hendes tilstand osv. Og hun siger at vi skal tage til vagtlægen i frederikshavn og sige til lægen vi skal springe køen over. Og når hun siger det kan man næsten ikke andet end at smile, fordi man er helt lettet over vi kan få lov til det, det høre jo ellers til sjældentheder. Nå man vi igang med at pakke ungerne sammen og afsted til vagtlægen. Da vi ankommer er der faktisk slet ikke nogen kø at springe over, så det kunne jo ikke være bedre. Da lægevagten kommer ud, siger han allerede inden vi kommer ind, at det ser jo meget bedre ud end der var beskrevet på hans skærm, så jeg måtte lige fortælle ham at det var også meget slemt derhjemme, men at det måtte være luften der havde kvikket Julie lidt op igen. Han undersøger hende og siger så, ja hun skal indlægges på Hjørring sygehus børneafdeling. Og Tommy & jeg kigger meget forvirret på hinanden, for han jo for kort tid siden sagde det så ud til hendes tilstand så fint ud. Vi spørg så ind til om vi skal hjem og hente bleer og alt det, men beskeden var bare vi skulle køre direkte. Så vi køre derfra og er begge noget overraskede over at vi skulle indlægges.
Da vi ankommer til hjørring sygehus modtagelsen, får vi at vide vi lige skal vente på en sygeplejeske, der går lidt tid og da hun så endelig kommer, bliver vi vist´ind på en undersøgelses stue hvor vi når at måde 5 personer i alt. Og selvom Julie er meget sløj er hun dog frisk nok til at reagere på alle de her mennekser, hun blev simpelthen så ked af det hver gang der kom en ny ind ad døren. Hun fik taget blodprøve som hun klarede super godt og endda uden bedøvelse. Og blev stukkede i fingeren, hvor hun derefter fik plaster på fingeren og fik tegnet en mand på. Det syntes hun var meget sjovt. Hun fik 2 små plastik dyr også. Da hun var blevet undersøgt der, skulle hun hen og have taget røgen af sine lunger, og først derefter blev vi fulgt op på en stue på børneafdeling og da vi havde mistanke om at Julie har skoldkopper, blev det på en isolationsstue, og så måtte vi ikke gå andre steder hen, vi måtte kun være på stuen, det var ligesom et fængsel.. :/
Julie blev undersøgt flere gange om dagen og skulle have maske. Vi fik yderligere mere at vide, at vi skulle søge for at Julie fik noget mad og drikke i sig for at hun hurtigere kunne kommer sig, men det var nu letter sagt end gjort. Også selv om man loggede med is, sodavand óg meget, meget mere. Det var bestemt ikke nemt. De havde snakket om sonde hvis hun ikke vil indtage noget og det måtte vi jo prøve at forklare hende, og det ville hun bestemt ikke, så der røg da lidt ned i den lille mave.
Vi fik af vide hun har fået noget virus på den højre lunge som de ikke kan behandle, de kan kun behandle de symptomer der kommer. Og i Julies tilfælde er det med astma maske og pernodil. Og hun er bare så sej til at indtage begge dele.
Den sidste aften/nat kald det hvad i vil, kl. har været omkring halv 12 om aftnen/natten. Og Julie & jeg lå og sov i vores bedste søvn. vågner jeg med et sæt, da en sygeplejeske pludselig tænder noget skapt lys. Og siger til mig, nå er du klar til at give Julie sin maske, ja siger jeg, men tænker kunne i ikke bare have ladet os sove, nu hvor vi endelig var faldt i søvn. Sygeplejesken gør klar, og jeg ligger og prøver på at få øjne hvilket er virkelig svært når man fra forrige nat kun fik 3 timers søvn.. :( Men til min store overraskelse på en meget væmmelig måde, opdager jeg sygeplejesken bare går i gang uden at vække Julie først og forberede Julie på at nu skal hun have taget sin tempratur osv. Så hun begynder at trække Julies bukser ned og Julie siger så imens hun sover av. Men da sygeplejesken først stikker termometeret op i numsen på Julie, skringer Julie op som en stukket gris og begynder at rejse sig, jeg får en hel klump i halsen og får sagt noget i stil med åååh Julie dog. Og tænker for mig selv, at jeg havde lyst til at råbe hende sygeplejesken ind i hovedet hvad fanden hun havde gang i. Hun får Julie over til mig, mens Julie dog stadig har termometeret oppe i numsen. Julie ryster over hele kroppen og græder fuldstændig uhæmmet, så jeg prøver at få hende til ro, men det er jo en fuldstændig umulig opgave, hun har jo fået et chok for livet. Stakkels barn.. :( Nå men oven på den meget dårlige oplevelse falder hun endelig til ro og sover videre da hun får sin maske. Jeg krummer stadig tær bare ved tanken om den oplevelse.
Jeg skulle så i dag d. 28/2-12 prøve at tage hendes tempratur igen, prøv at spørg om det var en svær opgave?! Det tog mig vel 20 min. bare at få termometeret ind i numsen på hende.. :( Det bare ikke sjovt.
Nå men vi fik da endelig lov at komme hjem i dag, men vi skal stadig være over hende med at hun får rigelig at mad og drikke indebords. Og så skal hun have sine masker hver 3 time.. Og så håber vi på det hjælper.. Undskyld det lange indlæg, men havde bare behov for at få det skrevet ned. I behøver ikke at læse det, hvis i ikke gider.
Håber i allesammen har det godt. <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar