Misundelse er en grim ting !

Jeg tror jeg ligger ud med at spørge jer om noget. Har i nogensinde oplevet den, der store følelse af misundelse, fordi der er nogen andre, som har noget du brændende ønsker dig? Man kan blive noget så ondskabsfuld og i bare ren misundelse, komme til at hade dem lidt, selvom det er nogle fantastiske mennesker og du holder af dem alligevel. Det sgu lidt svært at forklare, jeg er ikke ud på at hænge nogen ud eller gøre nogen ked af det, men den følelse, fik jeg den anden dag, da en af mine gode veninder fortalte mig, at nu skulle de flytte og de havde bare fundet "drømme" huset i mine øjne, men tænkt sig, hun lød ikke specielt glad, og så tænkte jeg bare jeg ville da ønske jeg kunne gøre alt, for at være i hendes sted, hvad det lige angår.

Ikke at det lige var det her, mere for at indikere det bare var det perfekte hus.


Vi søger stadig efter hus/rækkehus, men vi har stadig ikke fundet det rigtige endnu. Og jeg er nærmest flov over mig selv, ikke at jeg er glad og tak nemlig for det vi har nu. For vi har jo tag over hovedet og vi får maden serveret og bor forholdsvis meget, meget billigt. Så i bund og grund mangler vi intet. Så egentlig burde jeg være glad og tilfreds med det, vi nu engang har, men det er jeg bare langt fra, jeg ønsker mig så brændende mit eget, så jeg kan starte min egen lille familie, og være der for mine børn fuldt ud, ikke at jeg ikke er det nu, men det er jo altid nemmer, at få dem passet når mormor og morfar er lige i nærheden eller retter sagt inde på den anden side af væggen. Jeg kunne bare godt tænke mig at det var mig mine børn løb hen til og eller deres far når de havde brug for trøst, eller what so ever, men tit og ofte er det som regel altid Mormor ! Jeg må bare lære og være glad for, at mine børn er glade for deres bedsteforældre.

misundelse er en meget grim ting, og ville helst leve foruden den, men jeg tror at vi alle kan være mere eller mindre lige gode om det. Det bare trist når det skal gå udover nogen vi holde rigtig meget af. :(
Men jeg ser frem til at blive bedre til, at glæde mig over de fremskridt mine nærmeste opnår.