KÆMPE FIASKO

Hej alle mine fantastiske læser...

Det her indlæg bliver måske en smule sort, og langt fra alt hvad man overhovedet kan forstille sig af positive ting. Så er i forberedt på det.

Som nogen af jer allerede ved, har jeg i en meget lang periode haft det rigtig skidt med mig selv, jeg er derfor begyndt til psykolog, hvilket jeg faktisk mener er meget godt for mig. Jeg vil gerne sige det lige ud selvom det er mega svært at komme ud med, jeg tror faktisk godt jeg kunne være den rigtig egoistiske type, hvis det ikke var for mine børn & Tommy`s skyld. Jeg overvejer det hver dag og har gjort det meget længe, hvordan den nemmeste måde ville være at forlade livet på. Jeg føler ikke jeg slår til mere, føler mig som en rigtig SKOD mor og en rigtig dårlig kæreste. Føler ikke jeg kan se mig selv i spejlet mere, og hvis det skulle ske, væmmes jeg ved alt jeg ser i mit spejlbillede.

Jeg får en følelse af at hver gang vi er ude nogle steder også selvom det hos familie eller venner at, folk de glor på mig, med nogle øjne som kun tænker, hold da kæft hvor er hun klam og ulækker. Jeg ved godt inderst inde sådan er det måske ikke, men det er sådan jeg føler det. Mig og Tommy var inde i bio, for at se Alle for 2 d. 19 jan. Uheldig nok møder jeg en som gik i min parallel klasse i folkeskolen & 10. klasse, vedkommende var med til at gøre min skoletid noget møg for mig. Jeg kunne bare mærke hvordan det hele snørede sig sammen i mig, jeg havde allermest lyst til at stikke halen mellem benene og tage hjem igen, jeg fik det virkelig skidt, det første gang, det nogensinde er sket, jeg har normalt aldrig haft det svært i større forsamlinger, men der i biograffen gik det faktisk op for mig, hvor svært jeg har det med mig selv. Der er mange som slet ikke vil have forståelse for det her jeg sidder og skriver og det er også okay, jeg vil hverken forståes eller have opmærksomhed, jeg havde bare brug for at, komme ud med det på skrift. Jeg føler der er længe til d. 20 feb. hvor jeg igen skal til psykolog og syntes at siden mit sidste besøg, er det som om det har åbnet en hel masse tanker i hovedet på mig, som gøre det er endnu svære og at jeg er endnu mere følsom end hvad jeg hidtil har været. Jeg føler mig fanget i min egen krop, og alle de ting jeg har helt vildt meget lyst til, sætter jeg selv en stopper for, fordi jeg ikke har overskud nok til at bare gøre det. Jeg har længe ville skrive det her indlæg men har ikke gjort det både i frygt men også på grund af underskud på overskuds kontoen. Jeg har frygtet lidt med dette indlæg at det vil ramme nogle mennesker jeg holder rigtig meget af. Og lige for tiden, er jeg bedst til at skuffe & gør mine nærmeste ked af det. Im so sorry :(

Jeg beder til og har stadig en smule håb inderst inde, der siger mig det hele nok skal blive godt igen. Lad os alle håbe på bedre tider, så der også kan komme en masse positive tanker ud i min blog.

Håber i alle får en fantstisk dag også selvom jeg måske lige har ødelagt 10 min. af den.