19. november 2012

En skrue løs !

I dag samlignede jeg mit liv med 1 marker, jep jeg ved det godt, der må da være en skrue løs tænker i sikkert.

Men som sagt jeg samligende mit liv med marke i dag. Jeg var nemlig ud og gå en tur, fordi jeg igen i dag kiksede fuldstændig, min dag har mere eller mindre været en rigtig skod dag og inden jeg gik hjemmefra var jeg vred, ked af det og mega fustreret over mit liv. På min gåtur på vej tilbage stopper jeg op kigger udover alle markerne, og tænker så lige i det samme at den ene marke mindede mig om mit liv, for på den ene side af vejen var der en mørk bølgede marke, hvor marken er så højt på det sted jeg står at man ikke kan se hen over den, og på den anden side af vejen er der en marke der er flad, grøn/gylden brun hvor man kan se så langt øjet rækker.

Det jeg så tænker er at jeg er snart så langt ned at jeg ikke kan se udover min egen horisont længere, jeg er ikke en rar person at være i nærheden af & dem jeg burde være søde ved og elske højt at jeg begyndt at svigte meget. Jeg er et forfærdeligt menneske, og ja nu siger jeg det, nogengange så jeg mig faktisk heller væk fra denne her verden end at menneskerne omkring mig skal lide under min ondskab & eller de skal høre på alt mit bræk om hvordan jeg har det, for man kan jo næsten selv gætte sig til at, "Nååårh ja hun har det elendigt igen og hun er træt af det hele osv. osv." Jeg af helveds til med at være MIG, jeg er træt af at ligne den her marke hvor man ikke kan se hen over, det hele er steget mig til hovedet og jeg magter snart ikke noget mere. Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for at gøre andre glade og selv få mit humør tilbage. :( Jeg vil være den marke hvor man kan se så langt øjet rækker, jeg vil have de friske grønne/gyldene farver på min marke, jeg vil være glad og positiv.. Men når det er så fucking nemt at sige det, hvorfor er det så ikke ligeså nemt at bare gøre det ! Jeg forstår det vitterligt ikke. Åååh !


Nå men for at se lidt på noget positivt, så blev min Datter døbt i går og hun fik navnet : Zenia Helene Andersen
Hun var gudesmuk i sin fine dåbskjole og jeg var evig taknemmelig for folk havde lyst til at komme og fejre hende.. Vi er rigtig glade for alle de fine gaver vi fik og dem skal hun helt sikkert nok for brug for. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige Tusinde tak for en fantastisk dag, med masser af smil, grin og spas.. Det er netop det jeg ønsker at få igen. :) (Der er ingen billeder, fordi som den store klovn jeg er, glemte jeg min telefon på vej ud af døren :/ ) Og jeg er så skuffede over mig selv.


Nu vil jeg se om jeg ikke kan rydde resten op, mine forældre kommer på besøg, med de ting vi ikke kunne have med hjem i går og det kan jo ikke ligne en svinesti når de kommer hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar